Om at rydde ud i klædeskabet

sommeren er gået på hæld, og sensommeren står for døren. Jeg elsker sensommeren. Dels fordi dens smukke farver klæder min hudtone ekstremt godt, men også fordi vi igen kan putte os i varme trøjer og lækre støvler. Det elsker jeg virkelig ved efteråret og sensommeren.

Skelletterne ud af skabet

Denne sommer har været en af de værste i mange år. Det indrømmer jeg gerne. Eller både foråret og sommeren har været den værste, men samtidigt også den bedste. For det seneste halve år, har jeg fået helt nye briller på, som jeg kan se verden i et nyt perspektiv. Allerede i maj måned, valgte jeg at tage afsked med nogle mennesker der stod mig tæt på. Et valg jeg på ingen måde fortryder nu, da deres sande ansigt virkelig viser sig fra deres bedste side af. En sandhed jeg hvertfald ikke ønsker i mit liv. Jeg blev simpelthen træt af evig altid at have jaloux personer i mit liv, som forgifter mit sind og min familie. læs mere her.

Oprydning

Det er som med oprydning, at det giver et mentalt overskud. Nu mere rod du har i dit hjem, desto mere rod har du i dit hovede. Det er hvertfald en livsfilosofi jeg praktiserer. Minimalistisk og funktionelt ville nogle mene. Oprydning er ikke kun i det daglige, men også i bunden af de skabe, hvor du gemmer alle dine minder. Dine gamle skolefotografier. Dine gamle ødelagte høretelefoner. Den der pakke du aldrig fik sendt afsted alligevel. Alle de ting, som egentligt bare fylder i dit hjem. I dit sind.

Lige nu, sidder jeg selv i rod til oppe over begge ører. E er syg, og overskuddet er derfor ikke gået til oprydningen her i det bette hjem. Hvilket er helt okay, bare det kun er for en stund. Når han er rask igen, er der igen overskud til at fokusere på oprydningen.

Vi har også bestemte skuffer og skabe, som får lov til at rode. En gang hver 3 måned, blive alt væltet ud af skabet, sorteret og sat ordenligt ind igen. Noget bliver smidt ud, noget bliver givet væk. Og sidst står jeg tilbage med de vigtigste ting i mit liv. De ting som betyder mest af alt.

Mentalt oprydning

Denne oprydning skal også tages mentalt. Jeg tror ikke på, at man som menneske kan blive helt, før man er i harmoni med både det fysiske såvel som det psykiske. I marts måned ramte jeg bunden, da det æg vi have ventet på, slet ikke kunne bruges. En falliterklæring uden lige. Jeg faldt, og jeg landede hårdt. Det gjorde ondt, mere end ondt. De som stod mig nærmest, var der for mig. De som ikke var, sendte mig flødeboller.

I denne process lærte jeg hvad der er vigtigst for mig – min lille familie. Det er dem jeg lever og ånder for. Alt andet kan være så ligegyldigt, bare jeg har J og E ved min side. Jeg lærte hurtigt at ligegyldigt sladder og jalousi ikke er mig. Alt for meget drama omkring mig, gør at jeg simpelthen melder pas. Jeg gider ikke bruge tid eller energi på det. Samt dræner det mig for energi, at skulle give så meget af mig selv, når jeg kun får dårlighed tilbage.

 

Min svigermor og jeg deler samme horoskop. Egentligt tror jeg ikke på sådan noget, men det gør hun. Jeg fandt derfor et årshoroskop til hendes fødselsdag. Et horoskop, som fortalte at sommeren ville ramme bunden. Men efter bunden, ville alting blive bedre end det var før. Måske kan man sige at det generelt er sådan her i livet, at når man først ikke kan komme længere ned, kan det kun gå op. Det er måske netop her jeg står lige nu.

Energifyldt

Alting vender på en tallerken. Jeg begynder pludseligt at kunne se lyset for enden af tunnellen. Alting giver pludselig mere mening. Jeg er på vej ud af alt dette, endnu stærkere end før. Jeg kan og har opnået meget mere, end jeg nogensinde turde at tro på. Jeg ved, at de ting jeg sætter mig for, også er ting jeg kan opnå. Jeg havde da sat det mål for mig, at kunne løbe 5 km. Det kan jeg, og det gør jeg.

Det kan godt lyde som en mindre sejr for andre, men for mig med ødelagt bækken, er det virkelig en stor sejr. Og jeg tisser næsten ikke i bukserne mere, når jeg løber langt. Altså kun næsten. Jeg deltog i et dameløb før sommerferien, og klarede det da udemærket.

Jeg har også formået at tage i byen uden at være max fuld, netop fordi jeg har været i det rigtige selskab. Jeg har dyrket de rigtige relationer, og mødt nye sider af mig selv, som jeg egentligt meget bedre kan lide. Før hen har jeg måske nok dyrket de nemme relationer, men i bund og grund har de været intet værd. De har nærmere trukket mig ned med negativitet, frem for at løfte mig op. Og det er bare så vigtigt, at det er de rigtige mennesker man er sammen med. De mennesker som formår at løfte en op.

 

Se, nu fik jeg endda ordnet hele huset, alt imens at jeg fik passet E og filosoferet lidt over slutninger og begyndelser. Alt denne mentale oprydning smittede af på den fysiske oprydning også. Det endte hvertfald med, at jeg også ordnede hele haven, satte sommerlegetøjet i skuret, vasket sengetøjet og alt det andet oprydning man ellers skal nå i en hverdag. Nu oser både jeg af overskud, men også mit hjem. Overskud avler overskud, og hvis man kan tage rodet i opløbet, så giver det kun mere overskud på den mentale front ligeledes.

img_2794.jpg